Hvorfor er sushi populært?

Sushi er en japansk specialitet, som efterhånden er elsket verden over - og derfor også i Danmark. Men hvorfor er sushi populært? Det forsøger vi at besvare nedenfor.

Du og de fleste, du spørger, har garanteret prøvet sushi i et eller andet omfang. Det er ikke uden grund. Sushi er nemlig blevet enormt udbredt og er ikke længere kun en del af det japanske køkken, og det er tydeligt for enhver. Der er nemlig sushirestauranter over alt for at imødekomme den enorme efterspørgsel. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor sushi er blevet så populært.

Hvorfor er sushi populært? 

En anden årsag til sushiens popularitet er, at sushi er sundt, hvilket særligt skyldes sushistykkernes indhold er fisk, grøntsager og tang, som alle indeholder omega-3-fedtsyrer og andre gavnlige vitaminer og mineraler. Mange bestiller sushi som takeaway, og det er sundere end mange andre takeawaymuligheder. Sushien er blevet mere tilgængelig i kraft af de mange sushirestauranter og takeawaymuligheder, som gør det til en nem vej til et velsmagende og sundt måltid. Det skyldes ikke mindst running sushi, som gør restaurant- og buffetoplevelsen nemmere. Samtidig er sushi med grøntsager og fisk et let og energirigt måltid, der ikke føles tungt, når du har spist op.

Sushi eksisterer i mange varianter, og der er altid noget nyt, du kan prøve. Der er både de klassiske versioner som nigiri, forskellige typer af maki sushi og sashimi. Man kan derfor selv vælge sine favoritter eller sundere alternativer. Det er desuden praktisk at spise, som er nem at nyde i en restaurant eller at bringe hjem eller andetsteds. Sushistykker er som regel i mundrette stykker, og derfor sviner sushi meget lidt, når man spiser det. Sushi kan i vesten og Danmark betragtes som et eksotisk måltid, fordi det adskiller sig fra de andre typer mad, vi ser herhjemme. Er du eventyrlysten i din tilgang til mad, er sushi derfor en oplagt løsning, som du kan prøve igen og igen. 

Ud over variationen og de helbredsmæssige fordele er sushi velsmagende, hvilket naturligvis spiller en rolle i sushiens popularitet. 

Sushiens popularitet i vesten 

I vesten og derfor også i Danmark har sushi ligeledes vundet stort indpas blandt madglade restaurantgæster. Når man besøger en sushirestaurant, er der mange varianter af sushi, man kan vælge mellem. Og det skyldes ikke mindst, at sushi også er et produkt af de lande og kulturer, som den er udbredt til. Et eksempel er uramaki og california rolls, som ikke stammer fra sushiens oprindelsesland Japan, og som indeholder tilberedt fisk og avocado for at imødekomme vestlige smagsløg. Derfor er der meget vestlig sushi, som adskiller sig fra det, som man ville kunne bestille i en autentisk sushirestaurant i Japan. Er man lidt lunken over for rå fisk, er der også alternativer med tilberedt protein. Sushiens alsidighed og evne til at tilpasse sig smage og kulturer spiller derfor en rolle i forhold til rettens popularitet. Man kan roligt sige, at mulighederne er mange, når man bestiller og nyder sushi.