Sushi er et yderst populært valg blandt de mange forskellige takeaway-alternativer, men er den japanske specialitet egentlig et sundt valg? Og hvor sundt er sushi i så fald?
Det korte svar er ja. Sushi er sundt. Det egentlige svar er dog ikke så simpelt og entydigt, som man kunne håbe på. Det afhænger nemlig af, hvilken type sushi du spiser.
Hvilke sushityper og -ingredienser er der?
Der er mange typer sushi, men de mest almindelige stykker sushi, du kan finde hos din lokale sushirestaurant, er:
-
- Sashimi er tynde skiver rå fisk, fx laks og tun.
- Hosomaki er én af de genkendelige typer sushi, hvor der ud over ris og tang er én ingrediens i form af fisk eller grøntsag i midten af rullen.
- Futomaki er en større variant af hosomaki, hvor der dog kan være adskillige former for fyld i.
- Uramaki adskiller sig ved hosomaki og futomaki ved, at ris og tang har byttet plads. Tangen er inderst ved fyldet, mens risen er yderst belagt med sesam.
- Temaki er håndrullet sushi i en kegleform
- Nigiri er rullet ris med et stykke fisk på toppen
Sushistykkernes forskellige ingredienser gør, at det også varierer, hvor sunde de forskelllige stykker sushi er. Sashimi og andre sushityper, hvor fisken er mere fremtrædende, er således sundere end alternativer, der primært består af ris uden næring og vitaminer.
Sushi indeholder proteiner, sunde omega-3-fedtsyrer fra fisken samt en masse vitaminer og mineraler fra både fisk og tang. Flere ingredienser og tilbehør som soya, saucer, mayonnaise og de dybstegte tempura indeholder mange kalorier, så hér skal man være mere varsom, når man spiser sushi. Så længe det indgår som del af en balanceret kost, er der dog ingen grund til bekymring.
Hvad er helbredsfordelene ved sushi?
Ud over at sushi smager fremragende er der en række sundhedsmæssige fordele ved delikatessen. Det anbefales, at man spiser 350g om ugen, hvor 200g bør være fed fisk såsom laks. Sushi er en hurtig og lækker vej til at imødekomme denne anbefaling. Fisk og tang indeholder store mængder omega-3-fedtsyrer, som har mange dokumenterede gavnlige virkninger. Det sænker blodtrykket, styrker immunforsvaret, reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme, risikoen for kræft og er godt for hjernen. Hvis du spiser sushi primært bestående af tang og/eller fisk, kan du med god samvittighed sige, at du spiser et sundt måltid. Der er derfor særligt gode nyheder for dig, der elsker sushi, men som måske også gerne vil tabe dig eller i hvert fald mindske kalorieindtaget. Fisk og sojasovsen har ligeledes et højt jernindhold, som øger kroppens blodcirkulation.
Er der helbredsrisici ved sushi?
Sushi indeholder rå fisk, så det er vigtigt, at fisken er rengjort ordentligt, da det ellers kan forårsage infektioner fra parasitter og bakterier i form af for eksempel salmonella. Derfor er det vigtigt, at man overlader tilberedningen af sushi til en professionel, eller at man i hvert fald er varsom, hvis man selv giver det et forsøg.
Sushi kan have et højt saltindhold, hvilket særligt skyldes sojasaucen, og dette vedrører særligt dem, der har tendens til forhøjet blodtryk. Der er dog umiddelbart ikke grund til bekymring, så længe det nydes i ansvarlige mængder.
Selvom det er sundt, kan det være en god idé at holde øje med sit fiskeindtag. Flere fisk indeholder en vis mængde kviksølv, og et for stor indtag af fisk kan resultere i kviksølvforgiftning. I den forbindelse er laks og tun en særligt stor synder.
Hvad er konklusionen så?
Sushi er sundt. På nær de få helbredsrisici er der ingen grund til, at du ikke kan spise sushi med god samvittighed. Sushi indeholder faktisk en masse ingredienser, som kan være gavnlige for dit helbred. Hos Nyu Sakura serverer vi et bredt udvalg af forskellige typer sushi, så hvad enten du ønsker makiruller, nigiri eller foretrækker et kaloriefattigere alternativ, er der noget for dig. Se udvalget på vores menukort her. Du kan både booke bord og bestille det som takeaway.