Hvad er running sushi?

Running sushi er blevet en enormt populær måde at nyde sin sushi på. Men hvad er running sushi, og hvor oprinder det fra?

Hvis du er vild med sushi i alle dens afskygninger, så er running sushi nok noget for dig. Konceptet indebærer nemlig, at du kan få sushi ad libitum. Det vil sige så meget sushi, som du overhovedet kan spise! Men hvad er running sushi egentlig?

Hvad er running sushi? 

Når du bestiller running sushi, sætter du dig ved et bord på en sushirestaurant. Running sushi går på engelsk under navnet ‘conveyor belt sushi’. 

Konceptet i korte træk handler om, at sushistykkerne placeres på et bånd, som kører ved siden af restaurantens gæster. På båndet er der flere små tallerkner med sushi, hvor man kan vælge og vrage, som man har lyst. Båndet har ofte flere varianter af sushi og bliver løbende fyldt op med nye stykker. Det spiller derfor ofte ingen rolle, om man foretrækker nigiri, makiruller eller andre typer sushi. Der er typisk noget for enhver smag. Derfor er running sushi en nem og tilgængelig måde at nyde sushi på. Konceptet er en god mulighed, hvis man ikke har prøvet at spise sushi før. Det er det, fordi man har mulighed for at prøve lidt af hvert. 

Running sushi eksisterer også i sushiens hjemland, Japan, hvor det kaldes ‘kaitenzushi’. Der er det dog ikke ad libitum som i Danmark. Man udregner i stedet prisen på baggrund af antallet af tallerkner, man har tømt.

Historien bag running sushi

Den første udgave af running sushi blev introduceret af den japanske kok Yoshiaki Shiraishi.  Konceptet blev opfundet af nød, da Shiraishi havde vanskeligheder ved at servere og betjene gæster alene i sin restaurant. Han lod sig inspirere af ølflasker på forsyningslinjen på et bryggeri. Den første running sushi-restaurant blev opført i 1958 i Higashiosaka i Japan, som senere blev til hele 250 restauranter. Running sushi oplevede et løft i popularitet gennem 1970’erne, hvor resten af verden fik øjnene op for den praktiske og simple måde at nyde sushi på. 

Konceptet betød, at sushi blev billigere og mere tilgængeligt, og at det i sidste ende er blevet den fastfood-spise, vi kender til i dag. En mere tilgængelig og afslappet atmosfære har ligeledes betydet, at flere restauranter har budt på madvarer, man ikke ville se i en traditionel sushirestaurant.  

Hvordan spiser man running sushi?

Konceptet kan måske synes forvirrende, men det er egentlig ret simpelt. Du betaler, før du sætter dig ved et bord, hvorefter du kan gå i gang med at vælge den sushi fra båndet, du ønsker. Herefter kan du spise, så meget du har lyst til. 

Hos Nyu Sakura på Frederiksberg tilbyder vi running sushi ad libitum til en fast pris, hvor du kan få alt, du kan spise, og hvor du kan vælge dine favoritstykker sushi.